tirsdag den 30. marts 2010

Forårsnegle

Så kom foråret endelig med sol og vintergækker. De første invitationer til konfirmationerne er begyndt at komme og vi skal snart til at tænke i lækre sommerkjoler, og selvfølgelig negle der passer til.

Hvis I er flere der kunne tænke jer at få flotte negle, kan jeg komme til jer. Ring eller skriv til 29618110 for at høre nærmere.

lørdag den 20. marts 2010

Sort eller harlekin

Jeg elsker udfordringer. Der er simpelthen så spændende når en kunde kommer ind og fortæller at hun skal til fest og vil have negle der passer til. Om det så er til en klassisk lille sort kjole med lidt sølvglimmer, eller en hvor vi har gang i glade farver. Det er jo også forskelligt hvor meget kunden er til, men vi snakker altid lidt om det først, for at jeg kan pejle mig lidt ind på hvad vil passe bedst. Men ellers anbefaler jeg også altid at se herinde først, da der er lidt inspiration i de mange flotte neglebilleder ;-)

tirsdag den 16. marts 2010

Grå negle - spændende negle

Selv om mange mener at grå og sort er kedelige farver, så er de nu meget praktiske til neglene, når de skal matche hele garderoben. Men som man også kan se på disse billeder, så kan man lave grå/sort negle på mange forskellige måder, så de stadig er spændende. .

tirsdag den 23. februar 2010

Koldt vejr - tørre negle

Når det er så koldt bliver vores hænder og negle ekstra tørre. Derfor er det meget vigtigt at give dem masser af fugt med neglebåndsolie og creme. Især hvis du har forstærkninger på neglene, slipper det hurtigere hvis neglene er tørre.

Et godt tip hvis neglene virkelig trænger til en omgang er at starte med en lille fingerskål med varm vand og lidt Milk bath i - en god nærende olie som syner som mælk når det kommer i vandet. Skyl og tør hænderne blidt. Masser derefter en Moisture scrub med fin mineral salt, sukker og olier, i de varme hænder gerne i et par minutter. Skyl og fordel en god maske efter et par minutter skal den skylles af og du afslutter med en rigtig god creme. En lille rutine der sagtens kan gøres imens man ser en god film ;-)




lørdag den 13. februar 2010

Smart med super kort

Mange af mine kunder vil helst have korte negle, da det er mest praktisk mht arbejde osv.

En af mine kunder er meget kreativ og ikke bange for praktisk arbejde. Hun har bla flere heste og hunde der skal passes. Derfor skal neglene være korte, men også holdbare for hun er ikke bleg for at klø dyrene lidt ekstra bag øret - hvilket de elsker.

Men da hun udover det elsker farver, glimmer og det gode humør det giver hende at have flotte negle. Må vi gøre noget...

Da hun også selv maler, blev jeg inspireret af lidt klat maling, hvor jeg rører lidt rundt i geleen inden den skal hærde. Derfor har vi fået nogle spændende individuelle resultater på hver negl.




fredag den 29. januar 2010

Hvad gør vi med alle de farver?

Lidt eller meget dekoration og i hvilken farve.

Det er tit svært at bestemme sig. Manges kommentar er "jamen, så kan jeg jo kun gå i den farve tøj". Men heldigvis kan man lave meget i de mere klassiske farver, såsom sort, hvid, guld og sølv.
Jeg selv har tit meget farve på neglene, men heldigvis er meget tilladt inden for mode. Så man kan sætte det hele lidt i balance med øreringe, tørklæde eller en halskæde i samme farve




søndag den 17. januar 2010

Glade farver til en trist årstid

Jeg elsker farver, især klare farver og gerne med lidt glimmer ;-)
Når vinden rusker, sne/regn vælter ned, skal man sørge for at få lidt godt humør - på neglene. Vi har en tendens til at gemme os lidt i store trøjer og gerne i sort i denne årstid. Derfor er det godt med farver på negle og accessories, det kan friske op på ethvert outfit.