
På en messe i Ringkøbing kom jeg i kontakt med Tina, som har 2 piger. Den ene bider negle og den anden bider neglebånd. Hun snakkede med flere veninder med lign problemer og en aftale kom i stand med en hel negleweekend i Velling.

En af pigerne fortalte mig glad at hun havde fået en ny kjole, og at hun skulle deltage i en danseturnering. Jeg så kjolen, og vi blev enige om at hendes negle skulle da matche kjolen.